Dette er et uddrag af en omfattende videnskabelig undersøgelse på i alt 19 sider af, hvordan mus reagerer, når de udsættes for ultralydsbølger, gennemført af Bio-Acoustical Laboratories Inc., Dallas, Texas, U.S.A. Hvis du vil læse hele rapporten, kan du downloade PDF-filen (2,6 Mb)
Har du ikke Acrobat Reader, kan du hente den gratis via linket til højre.
Ti mus blev placeret i et aflangt kammer, fem i sektion A og fem i sektion E som vist på nedenstående figur.
I begge sektioner (A-E) er der identiske føde- og vandforsyningssteder.
Sektionerne B, C & D er forsynet med lyddæmpende skillevægge (baffles).
Følsomme ultralydsmikrofoner er placeret i hver sektion, for at man skal kunne måle det reelle lydniveau i forsøgsanordningen.
I sektion A monteres et ultralydsapparat af fabrikatet El Mar 300D.
For at musene skulle kunne akklimatisere sig, får de i løbet af testperiodens dag 1 - 7 lov til at leve frit i testanlægget, uden at ultralydsanlægget er sluttet til. Hver sjette time noteres deres opholdssted (kl. 6, 12, 18 og 24). Som det fremgår af tabellen til højre, bevæger musene sig helt planløst mellem de forskellige sektioner.
Dag 8 placeres musene på ny med 5 stk. individer i henholdsvis sektion A og E, samtidig med at ultralydsanlægget sluttes til.
Inden for omkring et døgn ændres musenes hidtil tilfældige omstrejfen til en forskydning mod sektion D (se tabellen nedenfor), hvor de på grund af den forstyrrende ultralyd åbenbart trives bedre.
Årsagen til, at de ikke flygter så langt bort fra museskræmmeren som muligt, men tilbringer det meste af tiden i sektion D, kan eventuelt skyldes, at lydniveauet som følge af resonanseffekter bliver højere i sektion E.
Sammenfatning
I dette videnskabelige forsøg bliver konklusionen, at den aktuelle museskræmmer har god effekt, når det gælder om at skræmme skadedyrene bort.
Copyright © 2006 R.P.
Båth 