Fakta om ultralyd
Ultralyd er toner, hvis frekvens befinder sig over det toneområde, mennesker normalt kan opfatte (ca. 20 – 20.000 Hz). Ultralydsmodellerne af Topo Stop E250 & E500 afgiver primært mikroprocessorstyret tilfældigt genereret ultralyd i intervallet 25.000 – 30.000 Hz.
Ultralyd spredes kun i det åbne lokale, hvor museskræmmeren er placeret, og tilbagekastes fra alle hårde overflader, ligesom lys der reflekteres i et spejl. Ultralyd kan altså ikke trænge gennem vægge, gulve eller lofter!

Heraf følger, at en placering af apparatet, f.eks. i en sokkel, som vist ovenfor ikke giver en tilfredsstillende lydspredning, hvilket animationen tydeligt viser.

Optimal placering af apparatet

For at sikre en så god ultralydsspredning som muligt i en sokkel med skillevæg(ge) skal man forsøge at placere museskræmmeren som vist på animationen ved siden af. Hvis skillevæggen er tyk og åbningen lille, kan det være godt at placere en krum plade eller et stykke masonit (ret vinkel!) lige foran apparatets højttalerelement. Lyden fra museskræmmeren ”flækkes” da midt over og reflekteres uden effekttab ind i de to sokkelhalvdele.

Ved installation på lofter med skillevægge er det ekstra vigtigt at anbring en krum plade, for at så meget som muligt af den første lydbølge kan ramme gavlspidserne. Hvis ikke en lydreflektor anbringes foran højttaleren, rammer første lydbølge i stedet taget og reflekteres ned i isoleringen, hvilket kraftigt reducerer lydens spredning.

Ultralyd er ikke farligt for mennesker og husdyr
Nogle mennesker er nervøse for, om ultralyd kan være skadeligt for mennesker eller dyr, men det er ikke tilfældet af følgende to årsager:

1) For det første placeres udstyret næsten udelukkende i lokaler, hvor vi ikke selv færdes (lofter, sokler mv.), og hvor vi har set ovenfor, at lyden forbliver i dette lokale.
2) For det andet så er vi allerede omgivet af en mangfoldighed af forskellige ultralyde fra lysstofrør, tv-apparater, køleskabe og andre el-installationer. Det eneste skadelige, der findes dokumentation på, er, at lysstofrør med en lidt for lav ultralydsværdi (ca. 60.000 Hz) hos en del mennesker har fremkaldt hovedpine.

 
Luk
Inhold - TOC - table of content